I en meget enkel landskabsformulering, hvor bjerge, klipper, træer og vegetation synes reduceret til tegn i billedfladen, er de tre kors rejst på et plateau, der ligger lavt i forhold til omgivelserne. Kristi kors rager op over røvernes, der har form som træer med grene.

Kun Johannes figurerer ved korsets fod, og han er i det hele taget eneste person ud over de henrettede. En stor fugl har slået sig ned i toppen af det nærmeste træ. Den er som de øvrige elementer i motivet - på nær de korsfæstede og Johannes - fremstillet skematisk.

Kristi legeme er næsten abnormt udstrakt, hans hoved hænger ned til den ene side og angiver, at døden må være indtrådt. Til sammenligning synes røverne endnu at vride sig i smerte.

Fremstillingen af de tre nøgne legemer er realistisk, ligesom Johannes-skikkelsen fremstår som et højst levende individ, der er sig situationens på én gang tragiske og ophøjede karakter bevidst.

Landskabsfladen er hvidgul, isprængt pletter af rødt, himlen er ensartet blå. Som helhed befordrer de få, klare farver et storslået kontrastomfang, der er med til at forstærke og fastholde det religiøse budskab.