Nickel vides at have levet størstedelen af sit liv i Perugia, hvor han trods sin germanske herkomst naturligt nok kom under indflydelse af de italienske kunstnere.

Danae begæredes af Zeus, men levede indespærret i et tårn, da hendes far frygtede forbindelsen med en så mægtig gud. Imidlertid fandt Zeus på råd. Han kom til sin elskede som guldregn, og maleriet viser - som så mange andre med det motiv - hvordan Danaes tjenestepige opsamler den himmelske, befrugtende gave i et klæde.

Danaes legeme er formuleret med oprigtig skønhed, og hendes attitude demonstrerer en ikke ringe sensualisme.

Et vindue i det højtliggende kammer åbner ud mod et fladt landskab med enkelte, høje træer og en flod, der gennemskærer det i store slyng.

Den østrigske kunsthistoriker Eduard Stich-Werner har rejst den ikke usandsynlige tese, at der har eksisteret et tæt elveforhold mellem Nickel og Andrea Portati, hvis værksted netop lå i Perugia.

Litteratur: Eduard Stich-Werner: "Sibyllens søn. En bog om Hubert Nickel." 1987