Kultegning forhøjet med hvidt. Om Lüdungweit vides ikke meget med sikkerhed. Han har efter al sandsynlighed stået i lære i Sydtyskland og måske været omkring de venetianske mestre allerede i sine tidligste læreår, hvad farveholdningen i hans landskabsmotiver kunne tyde på. Selvportrættet viser en smuk, yngre mand, der ser direkte ud mod beskueren med et stærkt, insisterende blik. Han har åbentstående skjorte med brede flipper, af hvilke den ene er påfaldende krøllet. Dele af ansigtspartiet er tilføjet hvidt, der i samspil med papirets mørkere grund tager sig næsten sølvskinnende ud. Det intense udtryk redegør på overbevisende måde for en ambitiøs kunstner, hvis selvopfattelse er i overensstemmelse med renæssancens optagethed af det individuelle menneske, hvad enten det drejer sig om kunstneren selv eller en person, der har siddet for ham.

En næppe sandfærdig beretning forbinder Lüdungweit med Albrecht Dürer på dennes rejser i Norditalien. I givet fald kunne denne tegning være inspireret af Dürers berømte, overordentlig selvoptagne studier af egen fysiognomi. Men det er næppe sandsynligt.